Udskriv denne side

07.11.18 Graviditet og diabetes

Siden er redigeret 15.09.2018

Graviditetstanker og diabetes

Åbent Hus-arrangement på Odense Universitetshospital
Onsdag d. 7. november 2018

Velkommen til Åbent Hus på Odense Universitetshospital!

Dette er et tilbud til dig, der har diabetes, og som gør dig tanker omkring graviditet! Tilbuddet henvender sig også til din partner og/eller eventuelt anden pårørende.

Det kommer sikkert ikke bag på dig/jer, at der er et særligt fokus på graviditet, når man har diabetes, og at det er vigtigt at forberede sig bedst muligt på graviditet, inden man bliver gravid. I Diabetes-Svangre-teamet på Odense Universitetshospital tager vi os af kvinder med diabetes under graviditeten, samt under og efter fødslen uanset hvor i Region Syddanmark, du/I bor – og man er også velkommen til Åbent Hus-arrangementet, selvom man bor i en anden region, men bare gerne vil høre mere om diabetes og graviditet!

Vi vil gerne invitere dig/jer til en informationsaften, hvor der vil være oplæg ved en diabeteslæge, diabetessygeplejerske, fødselslæge, svangresygeplejerske, diætist og jordemoder. Vi fortæller om det typiske forløb i hele processen fra at have et graviditetsønske og til at være gravid – og også om når barnet kommer til verden samt om den første tid herefter, når man samtidig har diabetes. Der vil være masser af muligheder for at stille spørgsmål – både undervejs og til sidst!

Tid og sted
Onsdag d. 7. november 2018 kl. 19 - 21.30 (ca.) i et auditorium på Odense Universitetshospital,
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C.
Nærmere information om hvilket lokale vi skal være i, vil blive tilsendt pr. mail.

Tilmelding 
Send en mail senest d. 5. november 2018 med dit navn samt antal deltagere til vores jordemoder på: maria.hornstrup.christensen@rsyd.dk.

Vi glæder os til at se dig/jer og ser frem til en rigtig god aften med spændende dialog!

Mange hilsener
Diabetes-Svangre-teamet, Ambulatoriet for Gravide, Odense Universitetshospital